Fødselsdagskampagne - 20% på HELE shoppen & 25-60% på hundredevis af varer
Mine fem bedste tips til mor med baby:
Til dig der gerne vil læse bloggen:
Velkommen til Allukos Univers.
I denne video vil jeg dele fem rigtig gode tips til dig, der har fået en baby og er godt i gang med den helt nye og fantastiske rejse som ny mor.
Første tip: At starte tidligt på, hvad der kan blive en rigtig god putterutine.
Det er en rigtig god ide at starte tidligt på, hvad der kan blive en rigtig god putterutine. Jeg brugte den første lange tid mest bare ved brystet og så faldt min søn bare i søvn. Men man anbefaler, at man inkorporerer nogle gode vaner tidligt, da det er noget, babyer forbinder med tryghed. Så en god bog jeg er helt vild med Natbjørnen Tjugga, som laver søvnmeditationer for børn. Man kan også få små korte versioner af dem.
Den læste jeg faktisk rigtig tidligt for min søn, og selvom det ikke var nødvendigt, så kendte han den – han genkendte lydene fra bogen osv. Ha' en bamse, som nu engang skal være hans, og ha' den med allerede fra starten, så han kender lugten og følelsen af den og derigennem en god tryghed hos den. Det kan også være en melodi, som han genkender. Eller måske I har en sang, I gerne vil synge, som kan forbindes med at skulle falde til ro.
Jeg sang "Elefantens vuggevise" for min søn, og det var en rutine helt fra, han var helt spæd, og som jeg så brugte senere, så han kunne forbinde den med, at det var tid til at sove.
Tip nummer to: Ble størrelser.
Da min søn var lille, var der altid et stort samtaleemne i mødregruppen om, hvor man kunne finde de bedste tilbud. Tit kunne man få tre pakker for den pris, fem pakker for den pris, og så kunne man nemt få købt for mange. Et råd kan være at undgå at købe for mange pakker ad gangen, for de kan hurtigt blive for små. Et tegn på, at bleerne er for små, er ikke kun vægten, som står på pakken, men også hvis baby tisser ud af bleen. Det var helt klassisk hos min søn.
Når han begyndte at tisse ud af bleen, især når han sov, var det fordi bleen var blevet for lille. Så gik vi en størrelse op, og så stoppede det. Så i forhold til bleer, især til at starte med, lad være med at købe for mange pakker ad gangen, for pludselig er bleen for lille, eller din baby begynder at tisse ud af bleen, hvilket kan være et tegn på, at du skal gå en størrelse op.
Tip nummer tre: Du har en rutine, indtil du får en ny.
Det er lidt som, at når du har et standpunkt, til tager du et nyt. Det kan være alt fra badetid, pusletid eller puttetid i barnevogn. Fra den ene dag til den anden kan rutinen pludselig ikke fungere. Og det er super frustrerende. Som mor, er der noget, vi har brug for – noget der virker og som giver struktur. Men lov mig, at du er lidt nysgerrig.
Baby ændrer sig, får nye behov og får nye meninger. Derfor vil der også være tidspunkter, hvor du skal kigge på, om den rutine, du har haft i et stykke tid, egentlig er den bedste for dig og baby. Nogle gange er det bedste, vi kan gøre, at justere rutinen.
Tip nummer fire: Når du starter på rejsen med mos og grød.
Når du starter på rejsen med mos og grød, og baby skal lære at spise, er det godt at være lidt forberedt med nogle produkter, som gør det nemmere for dig, så det ikke bliver så omstændigt at lave det hele tiden. Jeg har været rigtig glad for at have nogle produkter, hvor jeg kunne lave flere portioner, som kunne genanvendes, så jeg ikke bare skulle smide noget ud hele tiden. Så hav nogle bøtter og skåle med låg, hav nogle, hvor du kan lave små portioner til flere dage, hav nogle mindre, bøjelige skeer, og ikke mindst nogle praktiske produkter, som du kan tage med på farten.
Der findes rigtig mange produkter, men forbered dig så godt som muligt, så du gør det nemt for dig selv og ikke skal lave mad hele tiden. Til at starte med handler det mest om at give din baby smagsoplevelser. Jeg elskede at bruge mine egne opskrifter så meget som muligt, så han fik smagt alt muligt.
Tip nummer fem: At skynde sig roligt.
Jeg skal ikke bruge produkter for at vise det, men mit bedste tip er: skynd dig roligt.
Lov mig, at du er nærværende i dig selv. Når du får en baby, kører hormonerne og nervesystemet på højtryk. Det er den vildeste oplevelse, hvis jeg skal tale for mig selv. Og det her med, at vi ikke nødvendigvis har muligheden for ikke at skynde os, for vi har kun lånt tid til at gå i bad, gå på toilet, få noget at spise. Alle vores basale behov bliver udfordret, når vi får en lille baby.
Så jeg vil bare sige, prøv at mærke efter og give dig selv lov til at tage det i roligt tempo, samtidig med at du får tingene gjort. Det kan du sagtens, selvom du står og vasker håret og kun lige har et par minutter, mens du lytter efter, om babyen er vågnet eller sover.
Husk at passe på dig selv, også når du passer på din baby. Skynd dig selv, men gør det roligt.