Sommerkampagne - 20% på hele sommerkategorien - SLUT 30/6-2025
Mine gode råd til en god start på amning
Til dig der gerne vil læse bloggen
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at dele en masse med jer omkring amning. Amning var et kæmpe ønske for mig, da jeg skulle have min søn. Det var det blandt andet, fordi jeg er solo-mor, og jeg synes, det kunne være rigtig rart at have muligheden for altid at have maden med mig og ikke skulle op og lave flaske selv. Samtidig med det, så ville jeg også bare rigtig gerne amme.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at dele en masse med jer omkring amning. Amning var et kæmpe ønske for mig, da jeg skulle have min søn. Det var det blandt andet, fordi jeg er solo-mor, og jeg synes, det kunne være rigtig rart at have muligheden for altid at have maden med mig og ikke skulle op og lave flaske selv. Samtidig med det, så ville jeg også bare rigtig gerne amme.
Det er jo meget forskelligt. Vi er alle sammen forskellige. Nogen vil gerne flaske, nogen vil gerne mixe, nogen vil gerne fuld-amme. Alt er rigtigt, som der føles rigtigt for en selv, vil jeg gerne lige starte med at sige. Når det er så sagt, så har jeg et par ting, som jeg godt kunne tænke mig at gå igennem og fortælle om.
Til at starte med, så er der faktisk hjælp at hente. Jeg tog fat i min jordemoder og fortalte om det her ønske, og jeg godt kunne tænke mig at forberede mig bedst muligt. Der findes faktisk nogle øvelser, du kan lave med dine bryster. Nogle bevægelser og øvelser, som du kan lave for at gøre brystet så godt klar som muligt til at kunne amme. Så det ville jeg starte med at gøre – få fat i jordemoder eller sundhedsplejerske og få lidt god info om, hvad du faktisk selv kan gøre for at forberede dig.
Når det er så sagt, så er der nogle produkter, jeg rigtig gerne vil nævne for dig, som er det bedste, jeg nogensinde har fået anbefalet til at være klar til amningen. Det er et uldammeindlæg fra JOHA. Det ser rigtig stort ud, og når du får det hjem, så vil du nok tænke: "Hold da op, det er stort." Men husk på, at dit bryst bliver større. En ting er, at det bliver større under graviditeten, men det bliver faktisk noget større også, når mælken løber til.
Uldammeindlægget er fantastisk til for at holde dit bryst varmt. Rigtig mange bliver udsat for brystbetændelse, flere end man tror faktisk, og det kan blandt andet skyldes, at brystet bliver koldt. Så du kan hjælpe dig selv med at være på forkant ved at holde dit bryst varmt hele tiden, og det gør du med det her fantastiske uldammeindlæg. Tænk over, at det faktisk skal fylde hele dit bryst, og det må gerne komme hele vejen mod armhule og så langt ind som muligt, så det dækker hele brystet og holder det varmt. Når du får det hjem, tænk over, at brystet bliver større, og det skal fylde hele brystet.
Det, som jeg rigtig godt kunne lide, det var at have nogle engangsindlæg til at have indeni. Og det var faktisk, fordi når vi ammer, så lægger brystet, når vi tager det fra efter amning, og det lægger også, når brystet er fyldt og klar til at give mælk. Jeg synes, at det hurtigt blev lidt ulækkert, fordi mælken satte sig inde i ulden. Du skal selvfølgelig gøre, som du vil. Ulden er også helende for brystet, så det er godt at have på. Jeg synes dog, at det var rart lige at have sådanne engangsindlæg, så jeg ikke skulle vaske mine uldammeindlæg hele tiden.
Noget, jeg også blev anbefalet af min dejlige lillesøster, var en lanolincreme. Det er en creme, som er lavet til brystvorten, og som hjælper til, at den ikke sprækker. Sådan så den hele tiden bliver helet, og du passer godt på den. Den kommer altså virkelig, virkelig på arbejde med en fuldamning. Så lov mig at investere i en lanolincreme. Brug den med det samme. Jeg fik en hævet pegefinger allerede på sygehuset. Lige efter jeg havde født, kom jeg i gang, og det gjorde faktisk, at jeg måske har haft en lille enkelt sprække i brystet, og ellers har det fungeret mega godt. Du kan også bruge den som læbepomade. Og tro mig, du får tørre læber, når du skal til at amme, for du bliver rigtig tørstig. Så hav den altid ved dig i dit lille ammearsenal.
Noget som der også er godt at forberede sig i er hvor du skal sidde. Jeg havde besøg af min sundhedsplejerske, inden jeg skulle føde, og hun spurgte lige: "Hvor har du tænkt dig at sidde og amme henne?" Jeg havde ikke givet det store tanker, men hjørnet i sofaen og inde i sengen virkede oplagt. Så begyndte hun ellers at vise, hvordan jeg skulle gøre hjørnet klar. Hun tog samtlige af mine puder i sofaen og i sengen og satte dem op i et helt menageri. Jeg tænkte: "Hold da op, det var lidt voldsomt." Men den er faktisk god nok – masser af puder!
Du skal sidde der i rigtig mange timer, både om natten og om dagen. Og hvis du har en partner, der gerne vil sove igennem inde i sengen, så kan natten i sofaen være en løsning nogen gange. Lov mig at have så mange puder som muligt. Tænk over, at du hele tiden skal have godt med støtte i ryggen, og du skal faktisk også have rigtig godt med støtte til dine arme. Selvfølgelig skal du have en ammepude – det skal vi alle sammen. Jeg har været vildt glad for en, der slutter godt rundt om maven. Mest af alt fordi du vil blive rådet til at have mange forskellige ammestillinger for at få tømt dit bryst alle steder fra.
Noget, som jeg synes har været helt uundværligt, er en ammelampe. Vi ammer på alle tider af døgnet, nogle gange også rigtig meget om natten. Jeg har fundet en ammelampe, der har været helt fantastisk. Den kan nemt tændes og slukkes, og den kan komme rigtig langt ned i lysstyrke. Når du er færdig og tænder den igen, bliver den på den lysstyrke, du har sat. Det er helt uundværligt, fordi en almindelig lampe vil vække dig og baby meget mere.
Det sidste, jeg gerne vil dele med dig, er, at du altid bør have noget vand og nogle snacks ved dig. Du bliver tørstig. Og du bliver tørstig meget hurtigt! Jeg troede ikke helt på det, men både min kusine og min storesøster anbefalede mig at huske at have vand stående tæt på der, hvor jeg sidder. Så lav dig en lille ammestation med en flaske vand (gerne en liter), en drikkedunk, der kan holde det koldt, måske en sodavand, nogle snacks, en myslibar – hvad end du har lyst til. For inden du ser dig om, har du siddet i dit ammested i et par timer, og du er tørstig og sulten.
Det vigtigste er, at vi ikke stresser, men kan sidde og nyde det, slappe af og være sammen med vores lille baby. Det skulle gerne være en rigtig god oplevelse for både mor og baby. De her ting og de råd, jeg har fået med, samt det jeg selv har fundet ud af undervejs, har virkelig gjort, at det har været en helt særlig og magisk tid at tænke tilbage på. Så jeg håber, du kan bruge det til din ammerejse.
Har du spørgsmål, så er jeg ikke andet end en e-mail eller en besked væk. Jeg er bare en mor, der giver mine råd videre – men nogle gange er det altså rart at være to i stedet for én, når man starter sådan en stor rejse med en lille ny.